mandag den 30. april 2012

Spaghetti Carbonara



Eggs and Bacon italiano style, med pasta - mums, hurtigt og meget meget lækkert.

Denne ret laver jeg relativt ofte - især på dage hvor jeg vil have et kvalitets-måltid, som ikke tager meget mere end 20 minutter at lave.

Som med al mad er råvarerne en vigtig prioritering...køb nu nogle gode råvarer.
Der er f.eks. meget, meget stor forskel på en pose pasta til 3 kroner og en pose pasta til en 20'er.
Din madret bliver meget, meget, meget bedre hvis du sørger for at dine rå-varer er af god kvalitet.
Husk det - altid - jeg skal nok minde dig om det hele tiden ;-)

Anyway, videre med Carbonara'en.

Ingrediensliste:

1 pakke god parma-skinke
150 gr. parmasan-ost
1,5 dl piskefløde
4 pasteuriserede æggeblommer
400 gr. god spaghetti
1 økologisk grøntsags-boullion-terninger
Olivenolie
Sæt en gryde med vand over til pastaen.
Skær de værste fedtkanter af parma-skinken og riv med fingrene skiverne i små flager.
Man kan selvfølgelig også bruge en kniv, men jeg kan godt lide at skinke-stykkerne er rustikke og "hånd-revne".
Når du har et par skiver tilbage, sætter du en pande på middel-blus (omkring de 6 på mit komfur).
Smid lidt olivenolie på panden og steg parma-skinkestykkerne blidt på panden. De må ikke stege for meget, kun til de er let stegte og stadig lyse og bløde. Spis gerne et par flager, de smager FANTASTISK!
Tag panden fra og sæt den til side.
Når vandet koger i gryden smider du en boullion-terning i og rører med et piskeris til den er opløst. Jeg koger altid pasta i boullion-vand istedet for det mere traditionelle saltede vand. Det giver pastaen en fantastisk smag. Smid spaghettien i og sæt din timer på den angivede tid.
Mens spaghettien koger, klargør du fløde/æg/ost blandingen:
Smid 1,5 dl piskefløde i en skål.
Riv parmasanosten og smid det meste i skålen (hold en lille bunke tilbage til at drysse over ved servering).
Smid 4 pasteuriserede æggeblommer i skålen.
(Da blandingen ikke som sådan tilberedes, er det vigtigt at æggene er pasteuriserede så du ikke risikerer salmonella).
Vend blandingen godt rundt med en gaffel.
Når pastaen er færdigkogt, hælder du vandet fra - og smider med det samme spaghettien tilbage i gryden (som ikke længere er på blus).
Smid fløde/æg/ost blandingen op i spaghettien og bland det hurtigt rundt, så osten smelter, æggene koagulerer og det hele bliver en skøn sammenhængende blanding.
Smid hurtigt parmasanosten oveni og vend det godt rundt.
Server med det samme med friskrevet parmasan henover. 

Spaghetti Carbonara -
det' fan'me en dejlig spise!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar